Se Emne
 Print Emne
Så meget skrammel.....
Dare2think
www.dare2think.dk/images/photoalbum/album_42/1000x500purple_bubbles_002.jpg


Flygtige tanker igennem tiden har været, hvordan i alverden har jeg skrabet så mange ting sammen? Men dog kun flygtige og så er jeg ligesom kommet videre i livet.
Men her i de sidste måneder har jeg for alvor kigget på alle mine ting jeg har fået skrabet sammen igennem livet.
Det sjove er at da jeg for alvor flyttede rigtigt hjemmefra, havde jeg ikke det vilde. Eller i hvert fald ikke at ting jeg gad slæbe med mig.
Jeg havde et stereoanlæg som var det vigtigste for mig. Det var endda et skod anlæg. Men ikke desto mindre kunne det levere det musik jeg stadig ikke kan leve uden.
Gudskelov har lyd og anlæg og diverse der kan lever lyd, forbedret sig drastisk i den gode ende fra 80erne. Man kunne naturligvis godt dengang få et godt anlæg der kunne spille godt med god lyd og alt det. Men jeg var teenager og i slutningen af det.

Fik mit første "rigtige" anlæg efter jeg en dag kom hjem fra mit skolehjem, på hjemmeweekend og skulle have spillet Metallica - Ride The Lightning over på kassettebånd.
Begge mine forældre var der og de havde bare INGEN idé om hvad jeg havde slæbt med hjem af musik.
Velvilligt fra deres side af fik jeg lov til at spille over på kassettebånd på min mors anlæg. Fik endda lov til at skrue lidt op så jeg kunne høre musikken.
Da musikken satte igang og jeg nød musikken, drejede mine forældre sig hurtigt mod mig og sagde i kor: SKRUE NED NU!

Ugen efter havde jeg mit eget mini anlæg.
To uger efter også med høretelefoner..... Bredt grin

Sjovt som det forældreskab der kan føre til ting.
Det tog mig en hel del år at faktisk forstå hvorfor jeg pludseligt ud af det blå fik det anlæg.

Lyden var elendig! Men det virkede! Også med høretelefoner Bredt grin

Så da jeg endelig for alvor flyttede for mig selv med mine få ting. Var det vigtigste at få med, dette anlæg.
Min far pakkede det i en stor solid papkasse og bandt et kosteskaft i toppen, så jeg nemmere kunne bære det.
Skulle nemlig hele vejen til Ålborg fra Herlev.
Vi havde fundet ud af at man med Dsb kunne få flyttet sine ting, og de fik så resten af mine ting, som vist tog en uge om at komme frem.

Jeg flyttede op til en kammerat jeg havde lært at kende på Andebølle Ungdomshøjskole. Vi blev lyn hurtigt bedste venner på den højskole og den dag i dag taler vi stadig sammen. Som jeg gør med mange fra dengang.
Jeg boede på en ungdomspension da jeg vidste jeg ikke kunne bo hjemme. Det stoppede da jeg var 14 og var godt klar over at jeg ikke end efter højskole opholdet (Som 16/17 årig) kunne bo hjemme. Så det blev ungdomspensionen, som jeg vidste jeg kunne slippe fra når jeg blev 18.
Der gik vist heller ikke meget mere end få sekunder efter jeg blev 18 at jeg skred videre i livet og helst så langt væk fra mine forældre og Herlev, som aldrig var godt for mig.

Anede jo så ikke hvad jeg så skulle stille op med mit liv. Men hvor mange ved egentlig det når de bliver smidt ud i et voksenliv?

Det var en god tid. Hård også, men god tid i Ålborg hvor jeg for alvor fik afprøvet det der selvstændige voksenliv. Der kom flere og flere ting til.
Og da jeg senere smuttede videre til Randers, endte jeg nu også med egne møbler. Vigtigst dengang var bøger og musik. Xboxen var trods alt ikke opfundet endnu.

Som livet gik, fulgte flere ting med.
Sidder i skrivende stund og kigger rundt i min stue og tænker: Hold nu kæft med skrammel. Godt skrammel, men stadig, hvor vigtigt er det egentlig at have alle disse ting?
Naturligvis hvis man læser titlerne på mine bøger, ville man kunne se hvor mine interesser er henne ad.
Horror, Spirtualitet og Virkelighedens verden.

Musikken er der stadig, dog meget puttet i min computer. Men det meste er Metal af forskellige genre. Har dog stadig nogle af mine virkelig gamle lpere. Som jeg aldrig bruger, fordi jeg ikke gider rejse mig og vende pladen. Har en afspiller til det. Men det er jo så nemt med en computer der bare gør det hele for én.
Spil har virkelig taget til siden 2002/2003. De må godt fylde. For også disse er jo en del af hvem jeg er og hvad jeg interessere mig for.
Jeg har også nips ting kan man vel kalde dem. Mange er nogle jeg har fået af venner igennem tiden, som alle har en speciel plads. Alt lige fra nogle grønne frøer jeg fik af min ene høje ven og en fe dame som jeg fik af min anden høje ven.
Til den dame der står med blomster i hånden som jeg fik af mine høje venners mor.
Det drivtræ jeg engang fandt oppe ved Næsby i Nordjylland og ej at forglemme krystaller jeg har slæbt til mig igennem tiden.
Mine vægge er ikke pænt pyntet. De har sporadisk kunst hængende fordi noget skal der altså hænge på væggene.

I en alder af (Skrivende stund) er jeg 44 (modvilligt). Jeg har fået samlet et helt hjem med utroligt mange ting i det. Enten nye eller gamle.
Det er vel godt skrammel. Det meste af det i hvert fald. Noget an skiftes ud eller smides ud. Hvis altså jeg så tog mig sammen.
Det er nu ikke for minderne i det jeg har det og dog. Det er vel også minderne i det der gør jeg beholder det. Andre ting er bare funktionelle.

Det er pudsigt at tænke over hvor man egentlig har skrabet sine ting sammen fra og hvordan. Men måske er det også vigtigt at få ryddet lidt ud af og til, såfremt altså man lige tager sig tiden til det Blink


.
Signature
Happy Thoughts from Dare2thinK
Share This Post:
Facebook Google Tweet This
 
Web

Share This Thread
Social Sharing: Facebook Google Tweet This
Facebook Like:


Hop til Forum: