Se Emne
 Lidt af det hele.... på en gang. [Danish]
|
|
| Dare2think |
Posted on 15-11-2014 00:51
|
 Superadministrator  Indlæg: 335 Tilmeldt: 24.01.14 |
 English? sorry, wanted to write this in Danish, so use a translater for this  It is always fun to do!Det her bliver en rodet omgang fra mig, da jeg har flere forskellige tanker som jeg faktisk gerne vil have ud. Ikke fordi de fylder op eller noget. Det er bare tanker samlet over en tid som egentlig bare skal ud. Jeg har overvejet om jeg burde lave mig et blog område på den nyere del af Dare2think? Siden er trods alt temmelig godt besøgt, hvor denne del af D2T er lidt gemt... Bare mit Spring ud indlæg, er vildt godt besøgt, men her på den gamle del af D2T... Så ville den være nemmere at finde hvis den var på forsiden?.... Mangler også er kunne finde en smartere måde at vise billeder på her i forummet... Kunne selvfølgelig også bare lave en poster ting istedet for? Opdatering: Blog delen er hermed lavet  Jeg har lært en hel del nye mennesker at kende her det sidste års tid. Mindre end et år. Det pudsige i dette er en ting jeg fandt ud af med mig selv for rigtig mange år siden. Jeg er lidt omvendt på nogle punkter og har altid været forundret over mig selv på netop det punkt jeg vil til at beskrive. Af og til støder jeg ind i nogle mennesker som i mig bliver til: NEJ NEJ NEJ NEJ! JEG VIL IKKE MØDE DEM. JEG VIL IKKE! Når dette er der, så er det somreglen fordi jeg skal noget godt med dem. Men hvorfor jeg så har denne modstand, det aner jeg virkelig ikke. Men dog når den er der, ved jeg at det jeg ikke vil, er netop det jeg skal gøre! Ergo gør jeg det også og får så lært min "indre stemme" at den godt kan lære at klappe i, fordi resultatet var trods alt godt [flower] Jeg har netop via min modstand mødt fantastiske menneske. Men så har jeg en anden modstand, som ligner den rigtig meget og kan være rigtig svær at se forskellen i.... Den mødte jeg for nylig og jeg skulle virkelig have lyttet til den! Men? det er sgu nogen gange svært at se og mærke forskel. Men denne gang skulle jeg have lyttet og ikke have gjort det... Og dog? For jeg lærte noget alligevel. Igennem livet har jeg været til diverse komsammner.... Og er somreglen endt forundret over at hvis endelig jeg siger noget, så bliver jeg afbrudt. Selv hvis der er spurgt ind til noget, så lytter man ikke til enden. Eller skifter brat emne og snakker om sig selv. Dette skete igen for nylig. Kort tid efter på facebook i en gruppe blev netop dette emne talt om, hvilket gav mig et nyere lys at se dette i... Ikke at jeg stadig helt forstår det, men stadig et nyt lys. Da jeg kom hjem følte jeg mig helt drænet for energi. Men havde lagt mærke til det også skete ved andre der var tilstede. Det hjalp nok ikke det også var fuldmåne, for uanset om man vil eller ej, så den tiltrækningskraft der kommer fra månen påvirker os altså - om vi vil det eller ej. Som energien sivede ud af mig, blev især et menneske mere og mere energisk, som i enden også blev denne der afbrød. Tror ikke personen tænkte over det faktisk... Men stadig sjovt at observere - fordi sådan er jeg. Jeg observere mennesker. Det har jeg altid gjort. Jeg er så introvert, så dvs jeg henter energi fra mig selv og mine egne kilder... Som vist kun er mig selv? Det består simpelt nok i ikke at lave andet end bare være mig selv. Spille lidt xbox. Kigge på facebook. Se lidt tv, læse en god bog, gøre rent, gå en tur, og så antager jeg at energien kommer tilbage i mig ganske langsomt. Det der også er vigtigt er min søvn. Der skal ingen planer være for noget og den skal være ud i en køre og gerne ti timer. Heldigt for mig er at jeg har et rigtig godt sovehjerte. Sover jeg, så sover jeg og ikke alverdens jordens undergange ville kunne vække mig førend min hjerne mener det er tid. Hovedsagen er dog at jeg ved mere og mere om mig selv og hvad jeg skal undgå og hvad jeg ikke skal. Eller næsten i hvert fald.... En anden ting jeg føler for tiden er en tilbage til noget... Som en del af de mennesker, jeg selv inklusiv, er tilbage fra en rejse vi alle var nød til at tage for os selv. Eller også er det bare mig der er tilbage fra en "walk about?" En walk about er jo netop at gå ud for sig selv for at finde sig selv. Har jeg så nu fundet nok af mig selv til at komme tilbage? Det er den spirituelle del af mit jeg snakker om her.... Og det jeg synes jeg ser er at andre jeg kender der ligeledes er spirituelle er på vej tilbage fra en rejse. Eller på vej tilbage. Men hvor rejste vi hen og hvorfor? udover at finde os selv eller var det det? Synes bare skiftet var mærkbart for alle jeg kendte. Som når en pære lyser op over ens hoved. Var min rejse at endelig turde rejse ind i mit dybeste og mørkeste sted for at turde hente "mig" frem til overfladen og sige: Her er jeg, sådan er jeg i virkeligheden? Synes ikke jeg førhen har skjult mig så meget. Ja jeg har holdt en del ting tilbage og absolut ikke vist noget til nogen.... Ok så var jeg sgu nok lukket af.... (Tankespind her folkens ikk) Og det er så det jeg ikke forstår... Hvorfor i alverden jeg valgt det mest besværlige tidspunkt i min levetid til at springe ud som mig netop nu? For det er sgu besværligt og hårdt og en møg hård rejse fordi andre har en mening om tingene og ikke tager det en selv ved for gode vare. Er vi endt i et samfund der virkelig ikke tør folk selv stå på egne ben og have deres egen mening om tingene? Skal alt virkelig vurderes af andre? Hvorfor? Hvorfor skal jeg vurderes af andre fordi jeg ved hvem jeg er? Og seriøst regner man så med man via diverse tests kan vide hvem jeg er? Test der er udviklet af andre til at man skal passe ind i de og de rammer og kasser? Det har man sgu prøvet med mig siden jeg var barn og jeg har endnu ikke passet ind i nogle kasser og rammer, og jeg svare altid på hvad jeg finder interessant - ikke hvad andre mener jeg bør finde interessant. Og hvorfor skal jeg endda iq testes? det er sgu ikke iq der er ens personlighed. Førhen så var demonstrationer vigtige og der blev hørt på folk. Men nu? Hunde demonstrationer og kampen om informeret samtykke for transpersoner (og intersex)... Blev ikke hørt, blev ikke set og gjorde ikke en forskel. Ja der kom lidt i tv2 lorry om den event der var for transpersoner (og intersex)... Det var det... Hvorfor skal alle andre evig og altid vurdere alle andre? Istedet for bare at vide det man selv siger er rigtigt fordi man sgu bor i sig selv og ved hvem man er. Man kan aldrig fuldt ud vide helt hvem man er indtil man når sin ende af livet. Men undervejs til den ende, lære man jo hele tiden nyt om sig selv og det kan andre sgu da hverken vide eller vurdere... Da jeg sprang ud og tog skridtet mod riget var det med åbent sind! Mit sind er nu mere og mere lukket efter de gru historier jeg har hørt. Og de er GRU historier. Folks brystvorter falder af - healer ikke ordentligt. Folks nedre regioner falder af eller gror ikke ordentligt sammen. Der skal flere og flere re ops til for at fikse alle de fejl man lavede først. Og man tager ikke ekspertice ind fra andre lande der gør disse ting nærmest på samlebånd. Folk med stor erfaring og ekspertice. Det tages ikke ind her i dk. Som nu står overfor at alle transpersoner skal tvinges det samme sted hen og det må KUN være dem der foretager alting. (Dog kan man henvises til Belgien) Da jeg fandt ud af hvor lang min ventetid spurgte jeg om ikke der var andre jeg kunne snakke med i mellemtiden. Svaret var NEJ... Men svaret er jo faktisk Ja. Der er en klinik her i Odense. Der er flere psykologer i dk man kan snakke med. For det er bare det jeg vil. Snakke med nogen om det her! Snakke med nogen der har en erfaring i det her. For det eneste jeg kan gøre er at forsøge at begrave det igen indtil jeg kan komme til at snakke med nogen. Gemme det igen så jeg ikke skal stå i en situation jeg har virkelig svært ved at håndtere. At stå face to face med sin dysfori er fandme ikke sjovt. At endelig have et ord for det og så ikke have nogen steder at gøre af den. Ikke have nogen at snakke med. Det er sgu hårdt! Det er virkelig virkelig hårdt! Yderligere vurderes dette i Dk stadig som en sindslidelse... Men den er jo faktisk fysisk og den er bevidst at der gik kludder i skabelsen af det foster der var i gang med at blive et menneske... Netop et menneske! Ikke en dreng - Ikke en pige - Et menneske! Jeg forstår godt det bør vurderes til en vis grænse. Der kan være enkelte andre årsager. Ligeledes er det smart at snakke med en fx psykolog, som kan vurdere om man vitterligt har fundet sin egen hellige gral, og så give en, en brev derpå der åbner op for flere behandlingsmuligheder. Men hvorfor man skal grilles. Holdes hen. Spørges om seksologiske ting, ens tøj tjekkes og meget mere. Jeg forstår det ikke, medmindre tøjet er pga ens stil og man bør få gode råd dertil? Høre flere og flere der bare bliver holdt hen.... Går i uvis tid og ved intet og får intet af vide. Vi har ikke tiden og alderen med os. Vi bliver kun ældre og hvorfor så ikke lade os leve resten af vores liv som den vi ved vi er? Er de bange for fejl? Jamen er det ikke op til os selv at tage konsekvensen af vores handlinger? Andre kan jo aldrig tages til ansvar for det. Af og til ville jeg ønske jeg bare blev spurgt om min rejse. Ikke fik svaret: Jamen jeg kender andre så jeg ved hvad du går igennem... Jamen ok, så snak da med mig? Snak med mig!!!!!!!!! Spørg mig! Ingen er ens, ej heller ens rejse. Ja vi går den samme vej der hedder: Hormoner og operationer. Men vores indre... Der er vi aldrig ens. Oveni alt dette har jeg så fået mig en ny bekymring. Ikke en jeg vil have... Men igen er magten taget fra mig... for en stund. Jeg så en veninde smide et billede op af modermærker og hvilke ting man skulle kigge efter. Så jeg kiggede og det ser sgu ikke for godt ud. Gik til lægen med den og han fjerner den, her den 20 November og så skal jeg vente på analyse svar (antager jeg) Den sidder på mit højre lår. Bagpå. Den har nu to farver. Er blevet tør i det og er uregelmæssig og klør... Hvilket udfra billedet er alle de ting sådan en ikke skal gøre. Vi har rigtig meget kræft i vores familie. Begge sider. Fars og mors. Og en del forskellige slags endda. Tænker at sige at jeg bør tjekkes for andre steder også. Mamografi fx. Ikke at det føles som om der er noget der. Men alligevel nu jeg står og skal håndtere dette også, så kan de vel lige så godt tjekke alting. Dog prøver jeg at sige til mig selv at der altid er få grunde til det er dårligt og en million gode... Så... Ja jeg må igen sættes på hold og vente. Vente vente vente.... Jeg hader det! Dog selvom meget er noget lort lige nu. Så føler jeg stadig en glæde indeni... Jeg aner virkelig ikke hvorfor og over hvad. For jeg er træt, trist og har migræne pt og skal vente på alt muligt. Men så alligevel har jeg en glæde indeni.... Pudsigt nok. Nåe ja en sær ting der dukkede op sidste år.... Jeg har et overskæg. Jeg har altid haft mærke dun. Men de er ligesom blevet kraftigere. Sidste år var der tre kraftige og to ved næsen som kunne være næsehårs afstikkere?.... Men de andre?... Nu er der sgu flere! Jeg får altså absolut ingen hormoner. Min stemme virker også til at ændre sig... Lod også mærke til det sidste år... Men den virker altså grovere i det nu... Jeg gør intet for det! Det er sgu da lidt underligt! Men det var det for nu... Lidt af hvert og blandede tanker der skulle ud... . Signature
Happy Thoughts from Dare2thinK |
| Share This Post: | 
|
|
|
|
| Share This Thread | |
| Social Sharing: |
|
| Facebook Like: |
|
| Hop til Forum: |