Jeg blev aldrig en stor rockstjerne [Danish]

Se Emne

Jeg blev aldrig en stor rockstjerne [Danish]
Dare2think	#1 Posted on 15-11-2014 01:41
Superadministrator Indlæg: 335 Tilmeldt: 24.01.14	Fra: 14-09-2004 03:30 WHERE DO WE GO FROM HEAVEN - Af The Mighty Lemon Drops Whenever I'm uncertain Of my feelings Wherever I may be when I'm in doubt I ask this question Where do we go from heaven Where do we go from heaven Where do we go from heaven Where do we go from heaven I'd like to know If I would make a pledge to you forever My love would last you all eternity It makes me wonder Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven I'd like to know ??? If there's any lord up there where do you go I'd like to know now Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven I'd like to know Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven I'd like to know Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven (where do we go from heaven) Where do we go from heaven I'd like to know YouTube Video ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- *Jeg blev aldrig en stor rockstjerne.* VEJENE Næ det gjorde jeg ikke. Måske havde det hjulpet hvis jeg havde fortalt nogen om mine meget hemmelige drøm? Jeg har ellers mange gange i mit hoved forestillet mig med spade (Guitar) og en mic. (Mikrofon) stående på en stor scene, hoppene og skrålene der ud af til meningsfyldte tekster, der gjorde folk svimle af lykke og undren. Men i stedet sidder jeg her og sidder. 31 snart 32 år gammel, og livet er kørt forbi mig, uden jeg har opdaget det. Eller også har jeg opdaget det, set det, og bare syntes jeg ikke gad hoppe med på vognen. Jeg ved det ikke. Men et eller andet er sket, og jeg er ikke helt klar over hvordan. Jeg var ellers gået tidligt i seng i dag. Klokken lidt over midnat. Hvilket er ekstremt tidligt for mig. Men jeg kunne simpelthen ikke få ro i mit hoved. Tankerne for rundt, som et drag race der havde forvildet sig ud i en endeløs rundkørsel. Jeg kom til at tænke på hvilke veje jeg brugte, når jeg skulle i skole om morgenen som barn. Ikke at jeg egentlig synes det er særlig vigtigt. Men pudsigt så mange forskellige veje jeg valgte. Og så lå min skole endda for enden af en blind vej. To faktisk. tre hvis man tæller Køllegårdskolen med. Min gamle skole var en tvillingeskole. Nu er den slået sammen, så den hedder noget nyt. Hammergårdsskolen- Men alle vejene er stadig blinde. Ender ikke rigtigt nogen steder. Som om at kommer man fra bagsiden af Herlev, så er skolen midtpunktet. Kommer man forfra skolen, ja så er den stadig midtpunkt. For man skal igennem stien for at komme hen på den anden side. Medmindre man bruger miljøvejen, som, som sådan overhovedet slet ikke har noget med skolen at gøre. Fra min vej, kunne jeg vælge og gå forbi købmanden og op af Dyrholmvej hed den vist? Eller jeg kunne gå op ad min vej. (Jættestuen) og så endten fortsætte helt op til enden. (lille vej) og dreje til venstre, og følge langdyssen. Jeg kunne også gå igennem legepladsen, som havde tre indgange. En fra min vej. En fra Langdyssen og en fra Dyrholmen. Så hvis jeg gik ind fra Jættestuen. Kunne jeg vælge de to andre veje. Men jeg kunne også fra Langdyssen af vælge og gå lidt til højre i stedet, og gå på kælkebakken og hen til meteorvej. Op ad den og så hen til DYRHOLMEN G Eftersom skolen jo hed dyrholmsskolen, er vejen DYRHOLMEN jo ligesom ret logisk G Men valgte jeg at gå af kælkebakken, var det en lille omvej. Omend hyggelig. Men jeg kunne jo ikke bare vælge og vrage om morgenen. Skulle jo i skole. S Så valgte bare at gå derhen, af de ikke så store omveje. Min favorittid af året og gå i skole på, var efteråret. Duggen der lå tungt på hækkene. Og på spindelvævene der havde dannet sig i løbet af natten. Syntes det var så smukt. Især hvis det også var lidt tåget. Og man lige kunne ane en blodrød sol stå op i horisonten. Det gav anledning til en del forsinkelser i skolen. På hjemvejen så det jo helt anderledes ud, med valget af hjemveje. Så var der lidt flere, fordi at nu kom jeg jo fra skolen af. Og valgte sjældent den lige vej hjem. Havde ikke så travlt med at komme hjem. Min mor var alligevel fuld, og jeg trængte til at koble af, ovenpå endnu en dødsyg dag i skolen, og naturligvis en dag fyldt med mobning, og/eller ensomhed. Ja altså på nær hvis jeg skulle op til min far? Som boede på den anden side af skolen, end min mor. Sjovt nok endte de med at bo sådan? Først boede min mor foran skolen, og min far bagved skolen. Så flyttede han, og så boede min mor bagved sygehuset, og min far foran sygehuset. Mærkeligt egentlig???? Men konklusionen er at jeg valgte veje, efter mit humør. Jo dunkler mit humør var, jo længere omveje valgte jeg. Nu vil jeg jo så gerne spørge mig selv ikke mindst om. Hvorfor fanden jeg altid skulle vælge alle de skide veje? Ja undskyld mit franske. Men jeg er på et stadie i mit liv, hvor jeg virkelig for alvor og 98% hader det! Det er så uendeligt meningsløst og lige gyldigt! Jeg er jo ikke nogen. Jeg blev aldrig til noget. Slet ikke en kendt rockstjerne. Jeg endte som myndighederne kæmpede i årvis. (fra børnehaven af) med at få mig ud af. Nemlig mit eget lukket rum. Mig indespærret i mig selv. Så som min dejlige og kloge ven sagde i dag til mig. Kom ud af dit sneglehus. Men hvordan? Og hvorfor? Hvad venter mig? Hvad er der med mig? Lille bitte mini mig. Jeg er da ikke vigtig i denne verden. Og angst. Ja jeg er. Angst for alt muligt. Og med god grund. Men hvorfor skulle jeg så vælge så mange veje? Jeg ville ønske jeg kunne få tre ønsker opfyldt! Bare tre! Det første ville være: At der kom ind og overtog alt for mig. Bare i en rum tid, så jeg kunne komme ovenpå igen. al ansvar. Al - alting. Så jeg ikke behøvede det mere. eller i hvertfald indtil jeg havde det bedre. Jeg ville vente med de to sidste ønsker, indtil jeg havde set hvordan det var gået med det første. Jeg er blevet suget ind i et sort hul. Og jeg har mistanken om at det startede da jeg blev født, og at der i øvrigt gik et eller andet galt med mine gener. At befinde sig inde i et sort hul. Er som at være i en evig tornado. Eller evighedsstøvsuger, der aldrig blev slukket. Man bliver slynget rundt og rundt, mod ens egen vilje. Til sidst er man så tummelumsk at man intet ved længere. Fortsættes i næste indlæg. Signature *Happy Thoughts from Dare2thinK*
Share This Post:
	Web

Dare2think	#2 Posted on 15-11-2014 01:42
Superadministrator Indlæg: 335 Tilmeldt: 24.01.14	Fra: 14-09-2004 043 Jeg blev aldrig en stor rockstjerne. ØNSKETRÆET Når man så har været i en tornado. Eller faktisk stadig er der, og tornadoen mistede pusten, og lige skulle have luft. Så er det man kort får lov til at få et glimt af det liv man kunne have fået. Plus at man falder drat ned mod jorden i flere tusinde kilometers højde. Tro mig det går hurtigt. Hvorefter, når man er tre millimeter fra at splatte ud på jorden, så går tornadoen i gang igen, og man bliver pludseligt suget op i tornadoen igen, med sådan en kraft, at ens indre går helt i koks. Man ender i en nærmest koma/bevidstløs tilstand. Som man et eller andet sted ville ønske, varede evigt. Men den vare desværre aldrig særlig længe, så man bruger tiden på ikke kun at blive tummelumsk i tornadoen. Men også mærke al sin smerte tiltage i styrke, fordi man bliver slynget rundt. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- DEPECHE MODE LOVE IN ITSELF fra albummet CONSTRUCTION TIME AGAIN. All of these insurmountable tasks That lay before me All of the firsts and the definite lasts That lay in store for me There was a time When all on my mind was love Now I find that most of the time Love?s not enough in itself Consequently, I?ve a tendency to be unhappy You see the thoughts in my head All the words that were said All the blues and the reds get to me There was a time When all on my mind was love Now I find that most of the time Love?s not enough in itself All of these absurdities That lay before us All of the doubts and the certainties That lay in store for us There was a time When all on my mind was love (love love love) Now I find that most of the time Love?s not enough in itself YouTube Video ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Nøjagtigt som de synger: There was a time When all on my mind was love Now i find that most of the time Love's not enough in itself Det er hvad man blandt andet opdager, når man hænger og dingler denne millimeter fra jorden, inden tornadoen går i gang igen. Men hvad nytter det? Til hvad gavn er det og lære sådan noget - at lære noget overhovedet. Hvis man ikke har muligheden for at komme ud af tornadoen? Da jeg var barn og jeg legede inde i stuen. Der plantede jeg et stort og flot træ midt i stuen. (foran tvet G) I dette træ var en dør. Når man gik derind igennem, kom man til en magisk verden, hvor alt der gjorde ondt, gik væk igen. Man kunne få alle sine ønsker opfyldt. Man havde nogen og lege med. Man var ikke alene. Ensom og bange. Man behøvede ikke have et ansvar for noget som helst. Og man kunne danse og synge. Også danse rundt om træet S Jeg fjernede aldrig træet igen. Jeg lod det bare stå. Jeg glemte det aldrig, men endte med ikke længere at kunne se det. Men det gjorde ikke noget. Jeg vidste jo hvor det var. Så hvis de nye der bor i huset er åndelige anlagt. Så kan de nok se det. Træet blev ligesom de huler jeg byggede over det hele. Trygge og sikre steder at gå hen og gemme sig. bedst i en hule er hvis man har lavet den så god og tæt, at der er helt mørkt. Jeg elsker at være omsluttet af total mørke. Eller gør jeg? For så kan jeg intet se, og ergo intet føle. Kan jeg ikke føle. Eksistere jeg vel heller ikke? Signature *Happy Thoughts from Dare2thinK*
Share This Post:
	Web

Share This Thread
Social Sharing:
Facebook Like:

Hop til Forum: