Se Emne
 Forældreløs?
|
|
| Dare2think |
Posted on 06-03-2015 16:23
|
 Superadministrator  Indlæg: 335 Tilmeldt: 24.01.14 |
 Mine forældre Mandag den 2/3-2015 Jeg var i Købehavn til min samtale med den behandler jeg har fået på Sk/Riget. Her er et af spørgsmålene om jeg bærer nag. Normalt gør jeg ikke og lader bare tingene fare.... Pånær en. En jeg har fastholdt siden 1992. Eller før faktisk da jeg er bekendt med den situation der gør at jeg netop har båret dette nag i så mange år. Hvad dette er kommer jeg til når jeg har fortalt indledningen. Jeg svare til om jeg bærer nag. Ja til et menneske - min far. Andre nej... Da jeg skal hjemad, har jeg lige sat mig i bussen mod Hovedbanegården. Der tikker en email ind som er svar på en forspørgelse jeg har spurgt om til Birkholm Kirkegård. Ser du, jeg slægtsforsker (på lavt plan) og det program jeg bruger er: Danskeaner.dk I dette program sker der at man skal helst indskrive så mange oplysninger man kan, da programmet ellers kommer med en fejlmelding. Disse havde jeg to af. Jeg manglede dødsdatoer på min farmor og farfar. Nu er jeg så blevet informeret om at man skal bevise sit slægtsskab for at få disse oplysninger. Dette betød at nævne min far. Hvad jeg ikke vidste var at han faktisk var død! Jeg har ikke haft kontakt til ham siden 1992 og livet kom og gik og sådan er det. Da jeg sendte emailen til kirkegården var jeg godt klar over at denne mulighed kunne forekomme. Han var trods alt fra 1927. Men alligevel så at sætte sig i bussen en halv time efter man svarede netop på et spørgsmål: Bærer du nag til nogen?. Ja min far. Så fandt jeg det lidt pudsigt. Ok jeg kunne jo have ladet være med at tjekke mail. Men der kom jo en lyd i mit headset som jeg reagerede på. Som jeg sad der i bussen... Tænkte jeg. Hmmm jamen så er der vel ikke nogen logisk grund til at bærer på det nag længere. Han er jo død, så hvorfor hade nogen som alligevel er videre? For det må man jo antage døden er. Det er at komme videre. Så burde jeg jo også slippe dette had og komme videre og ikke lade det gå og tynge mig fra tid til anden. Så det er netop det jeg er i processen med. Jeg giver slip! Men hvad var hadet så? Hvad indebar det? Hvis du som læser ikke bryder dig om at læse om hårdere ting i livet, så er det nu du klikker væk! Gå på youtube og find dig nogle hyggelige katte videoer at kigge på! Min storebror er født med spastisk lammelse. Han er alletiders menneske og jeg har altid elsket ham meget højt. Han er og vil altid være min eneste rigtige helt i denne verden og også idol! Han om nogen har gjort ting der virkelig er at forcere forhindringer! Vores far...... Man kan vel gisne om hvordan hans opvækst var (deraf slægtsforskning blandt andet) og hvad der endegyldigt gjorde at hans handlinger blev som de nu engang blev. Dog ikke en undskyldning for de handlinger han gjorde mod os. Det jeg bar nag mod er især en situation jeg blev bekendt med i en yngre alder. Som sagt er min storebror spastisk lammet, det betyder der er mindre han fysisk kan end ikke handicappede. Da min bror var spæd skulle vores far give ham mad. Og som så mange andre spædbørn og blenumse børn er der bare nogle ting man ikke vil. Det er en naturlig del af at være barn! Vores far sad og skulle give ham mad. Min bror ville ikke have denne mad. Vores far tvang det derefter ned i halsen på ham, med det resultat at min bror kastede op. (En naturlig refleks) Vores far tvang derefter opkastet ned i halsen på ham! Som jeg altid har set dette, så for det første var min bror spæd. Ergo kunne han ikke gøre megen modstand. Men ydermere var han handicappet. Der var intet han kunne gøre, min bror. Jeg forstod aldrig mange af min fars handlinger. Især ikke denne. Han havde før os to andre børn. (Ole og Benny) Fra et tidligere ægteskab. Så man må vel antage han havde haft med småbørn at gøre. Jeg bar dette nag fordi min bror på ingen måde kunne beskytte sig selv! Måske har det aldrig været min plads at hade nogen for noget de gjorde mod andre. Men min bror er nu engang min bror og jeg elsker ham! Det er ikke så meget den afstand vores far tog fra vores bror og at han nok så ofte da jeg var barn ytrede han ikke ville have noget med min bror at gøre. Ej heller at vores far familie ikke ville have noget med min bror at gøre pga hans handicap. Det sagde de da jeg og kun jeg blev inviteret til en fætter/kusine fest. Der stod min bror ikke var velkommen pga hans handicap. Vores mor blev grove gal over dette i øvrigt! Det er heller ikke al den vold han gjorde mod min mor og jeg og bror. Det gør bare jeg ikke forstår hvordan hans hjerne fungerede (eller mangel på samme) Jeg har givet så meget slip på min fortid som jeg kan. Jeg har gjort op med de spøgelser der viste sig i mit skab. jeg har arbejdet på at bryde den onde cirkel. Om jeg så nogensinde bliver et helt menneske, det ved jeg ikke, da jeg stadig vil have ar efter en hård barndom med meget vold og misbrug. Man får nogle handlemønstre udfra dette og sådan er det. Jeg er i det mindste ikke et dårligt menneske. Jeg har i min egen fortid haft handlinger der ikke har været helt så heldige. Men som sagt har jeg arbejdet på at bryde mønstre. Dette betyder så også at man falder i fordi at lære nye ting ikke altid er lige til og det er nemmere at falde tilbage i gamle mønstre. For en del år siden nu ønskede jeg min far en ting når han døde. Ikke som man måske måtte tro jeg ville. Da mange nok ville tro jeg ville ønske ham i helvede. Men nej! Sådan som jeg har lært det der sker omkring døden, så ender man i en gruppe væsner der hele ens liv har fulgt en. Når man kommer op efter døden, ender i og for sig i en gruppe fyldt med alskens kærlighed. Dette er hvad jeg ønskede for min far! For i helvede lærer du jo ikke af dine fejl. Ikke udfra de beskrivelser der er af helvede.... Der skal man derimod bare igennem det samme igen og igen. Mens den anden vej er at se på ens liv med en nyt lys og med noget kærlighed. Jeg tror jeg ønskede dette for min far, da jeg egentlig tror han inderst inde var bange! Angst kan der gøres noget ved, ved at være i et kærligt miljø. Og skulle gruppen så eventuelt også være pædagogiske, jamen go for it :D Med kærlighed lærer man mere end med had! Jeg håber han nu har set hvilke konsekvenser hans handlinger havde mod alle dem der var i hans liv. Nu er det op til min bror og jeg at slippe vores og komme videre i vores liv. Vi er nød til at give slip på et hårdt liv for at få et liv ikke så hårdt. . Signature
Happy Thoughts from Dare2thinK |
| Share This Post: | 
|
|
|
|
| Share This Thread | |
| Social Sharing: |
|
| Facebook Like: |
|
| Hop til Forum: |