Se Emne
Hans KongMægtelighed Hector The Baggårdskat!
|
|
Dare2think |
Posted on 16-09-2015 17:17
|
Superadministrator Indlæg: 335 Tilmeldt: 24.01.14 |
Hans KongMægtelighed Hector The Baggårdskat! Har i dag været ude på de vilde jagtmarker. Eller vilde baggårdsjagtmarker. Jeg var lige gået i seng og havde taget mine ørepropper i, da jeg hører en masse larm og buldren rundt på min altan. Jeg tænker: Gider jeg tjekke? Og mener først det gider jeg ikke. Men høje bump og buldren fortsætter så jeg får hevet mit vasketøj til side (Jeg har normalt vasketøj til at hænge til tørre i mit soveværelse) Jeg har nu taget mine ørepropper ud og høre nu også en basken sammen med den buldren. Har på fornemmelsen det er Hector ude på de vilde vover (igen) og ganske rigtigt. Da jeg får åbnet døren, når jeg lige at se røven af ham i fuldt firspring udfra min altan. Først tænker jeg det er fordi jeg nu kommer og forstyrre. Selvom han nu altid lige bliver og hilser på. Jeg kalder derfor på ham, men kan ikke se ham. Tjekker hans normale veje hen og fra min altan, men kan ikke se ham. Så står lidt og kigger rundt og over mod en trappe nedgang ser jeg en due og en Hector snige sig hen mod den. Han gør ikke så meget andet end at psyke duen der nu står i et hjørne uden mulighed for at kunne komme væk. Af og til tager han turen lidt rundt omkring den og hopper ned og basker grundigt til den. Man forstår hurtigt at han leger med den. Men jeg skal altså sove! Så da jeg har stået i ti minutters tid og set meget lidt ske, trisser jeg i seng igen. Men jeg er jo for nysgerrig, ergo står jeg op igen, for må jo lige se hvordan det her ender. Får taget to billeder, men da jeg vil til at filme, kommer han hen til mit vindue (Står nu i køkkenet) og vil snakke. Det kan meget vel også være han siger jeg skal blande mig udenom. Det er absolut ikke utænkeligt. Trækker mig derfor lidt væk fra vinduet og kigger af og til. NU har Hector dog fået lidt mere at se til. Hans næsten hemmelige private favorit sted i hele baggården er ved at blive indtaget af en anden sort kat. Den er ligefrem for hvor jeg kan se. Der er nogle træer og for enden af træet (toppen) er der en bygning, der er genial at ligge og lure på hele verden fra, lige der, under alle bladene. Man kan godt se, Hector nu har sit at se til. Skal han hen og kæmpe for sit sted, eller skal han fortsætte hans leg med duen? Da det er ved at blive temmelig sent, tager jeg mig selv i nakken og skrubber i seng. Tænker jaja du har dit at se til og du skal nok få en sjov dag ud af det. Hvis man så skal kigge fra duernes perspektiv, kunne man godt se deres bekymring over denne udvikling. Da især en stod og holdt meget tæt øje med Hector og duen ved trappen. Dog fra et sikkert sted hvor Hector ikke kunne komme hen. De har en lidt usikker kurren. Modsat deres normale kurren. Da jeg så vågner ser jeg hvad der så er sket i baggården. Der er sat stillads op. Hvilket jeg vil tro har forstyrret Hector lige så meget som min nattesøvn. Men han er der stadig Tror han er ved at sige: Ok det var sjovt, nu skrider jeg hjem. Fik nemlig det største gab fra ham hvor man praktisk taget kunne tælle alle riller i hans gane Derefter smuttede han hjem (han bor et par opgange fra mig af) Det har vist været en god dag for ham og jeg er sikker på han sover de næste 15 timer . Signature
Happy Thoughts from Dare2thinK |
Share This Post: | |
|
Share This Thread | |
Social Sharing: | |
Facebook Like: |
|
Hop til Forum: |